Dyreværnspoliti og Dyreværnsloven
Nedenstående tekst blev på demonstrationsdagen underskrevet af ledelsen fra diverse dyreværnsforeninger og om mandagen sendt til Justitsministeren.
Tanker om et dyreværnspoliti og den nuværende dyreværnslov
Vi er mange der ønsker bedre tilstande og flere rettigheder for alle dyr - såvel i Danmark som i hele verden.
I mange lande især de store, bl.a. USA, England og Australien, men også i vores naboland Tyskland har de med succes oprettet særlige dyreværnspoliti eller korps, for at fordele og håndtere den tunge og konstante byrde der er inden for dyreværnssager, både kriminelle sager men også ved ulykkestilfælde.
Vi er heldigvis mange der er for ideen om et aktivt dyreværnspoliti, som kan varetage den opgave at formane og opretholde Dyreværnslovene og beskytte vores dyr i Danmark med de rettigheder de har.
Man kan ud fra tidligere officielle sager vurdere at vores ellers gode Politi ikke har tid eller erfaring nok til at behandle alle de dyreværnssager der nu engang er. Det lader til at sagerne ofte falder til jorden rent indsatsmæssigt, hvilket igen fører til, manglende indhentning af bevismateriale endsige at anvende det til efterfølgende domsafgørelser. Selvfølgelig er der også tilfælde, hvor sager har fået den retmæssige og retfærdige behandling, men det ses alligevel for ofte, at sager bliver afvist fordi nuværende Dyreværnslov ikke er tilstrækkelig nok og pga af arbejdsmæssigt pres i de øvrige politiopgaver.
Et modargument som ikke holder
De der er imod eller forholder sig passivt til ønsket om et Dyreværnspoliti skyder ofte det argument ud, at hvis vi opretter et politi særligt for dyrene, så vil der hurtigt opstå andre former for politi. Hertil kan vi svare, at vores ønske er at få et særskilt politi, som kun focuserer på dyreværnssager og som skal høre ind under Rigspolitiet – lige såvel som Bagmandspolitiet gør ( pengesager, bedrageri ), som Narkopolitiet gør og som Sædelighedspolitiet gør. Vi taler ikke om et parallelt selvstændigt korps, som er uafhængig af alt andet, men altså et Dyreværnspoliti, som en underafdeling af Rigspolitiet. Sådan at alle sager behandles af dyreerfarent politi og juridiske instanser, helt på niveau og alvor med alle andre politisager.
Samarbejde imellem politi og sagkyndige
Der skal være et tæt samarbejde imellem dyreværnspoliti, dyrlæger, dyrehospitaler, falck dyreinternater og helt sikkert også dyrevelfærdsorganisationer i landet. Alt sammen for at blive hurtigere og mere effektive til at yde hjælp til tilskadekomne eller misrøgtede dyr. Dyrenes Beskyttelse har et lignende samarbejde med Politiet, men vi synes ikke det virker optimalt og det er ikke hver gang at DB’s sagkyndige konsulteres, så hvis det kun er en gang imellem at der samarbejdes, så kan vi ikke se at det overordnet har en virkning.
Yderligere skulle der være en særlig fungerende dommer og anklager til både ved udrykning og undersøgelser, men også til når sagerne står til domsafhandlinger.
Samtidigt skal der være samarbejde og arbejdsgrupper med Dyreetiske råd, Justitsministeret, diverse Registre for dyr og andre relevante grupper.
Med de nye erfaringer der dannes, kan et udvalg bestående af en repræsentant fra hvert dyreværnspoliti-distrikt, vurdere om den Dyreværnsloven og de specifikke dyrelove er tilstrækkelige eller om de skal reguleres.
Det nye tiltag med kurser i dyreværnssager
Vi mener ikke at de tiltag med at give småkurser til få betjente i hele landet ( 80 i alt ) vil kunne gøre nogen forskel. Det vil stadigvæk være de samme politifolk, som hidtil, der skal reagere på de mange anmeldelser. Selvfølgelig bakker vi op om at politiet i det hele taget bliver sat ind i dyrenes behov og retmæssige levevilkår, som skal være opfyldt. Men vi tvivler stærkt på at 80 betjente i en politistyrke på knapt 11.000 aktive betjente fordelt i 12 kredse kan flytte noget på Politiets samlede viden om Dyreværnsloven, dyrenes rettigheder og dyrs behov i det hele taget. Ergo kan de til stadighed ikke bedømme en situation enslydende og retfærdigt.
Der tales om en flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden gældende til 2010, hvor der nævnes, at der skal være specialuddannet personale, der netop kan behandle dyreværnssager. Men hvis det er de 80 betjente der er tale om, så er det mere flotte ord end reel ændring og udvikling.
Vi mener helt klart, for at komme helt ud i krogene i hvert politidistrikt, at der burde integreres et fag om dyreværnsloven, dyreadfærd og dyrs rettigheder og deres naturlige behov i politiuddannelsen. Den særlige Dyreværnsenhed, som vi ønsker, skulle bestå af betjente med yderligere uddannelse og viden, som så byggede oven på den grundlæggende dyreviden fra politiuddannelsen. På denne måde kan man fra en betjents første dag være sikret, at den nødvendige viden ved en dyreværnssag er til stede. Og tilstødende med et videruddannet dyreværnspoliti opnå retfærdige afgørelser og handlinger.
Den nuværende Dyreværnslov
Vores syn på de eksisterende dyrelove er, at de først og fremmest er højst nødvendige og aldrig må forsvinde, men vi insisterer på at der sker en opstramning en del steder, da der alt for ofte slipper uheldige sager udenom loven, fordi den netop ikke får taget hensyn til de uendelige mange forhold angående dyr. Specielt hvor selv en lægmand med det blotte øje egentlig kan spotte en uholdbar situation med fare for et trist resultat for dyrene, men hvor man intet kan gøre når loven ikke er optimal.
Kritikuddrag af Dyreværnslovene og hertil forslag
Dyrehold:
Vi kan pege på et eksempel, som desværre ikke er sjælden, hvor der går alt for mange dyr sammen på et meget småt sted, med dårlig luft og lys og at dyrene ser ud til at være påvirket af det. Men fordi ejeren af dyrene lige har sørget for foder og vand inden politiet ankommer, så vil slippe for bøder og fratagelse af dyrene og at politiet må vende om med ugjort sag. Her burde man udvide love og regler for dyrehold med omfattende beskrivelser, samt lade en betjents egen vurdering af situationen være medvirkende til at en sag kan følges op.
OBS: I en bekendtgørelse for nye tiltag i Dyreværnsloven nævnes der et mere udførligt krav til hundeopdrættere og hundehandlere. Her skal der flere tilladelser til og der er stillet større krav til opholdsrum og hundenes velbefindende. Dette tiltag er vi ganske tilfredse med og ønsker at det også kan komme til at gælde for hundeinternater og pensioner. Men det er positivt at kravene er øget.
Lænkehunde:
Der er loven omkring lænkehunde, den siger bl.a.først at man ikke må holde hunde bundet. Og så er det så at det selvmodsigende kommer : Men hvis man gør, så skal lænken være mindst 5 m lang og hunde skal have adgang til et opholdsrum. Men der står intet om hvor længe den max må stå bundet f.eks. pr. døgn og der står heller intet om, at den skal have adgang til vand i alle døgnets 24 timer.
Det kunne vi godt tænke os blev ændret til, at holde lænkehunde er fuldstændigt ulovligt, men evt. sætte undtagelser ved forskellige situationer, såsom hunde på landet, politihunde og andre tjenestehunde gerne må stå bundet, men f.eks. højst 2 timer pr. døgn. Men altid med adgang til ly og vand.
Justitsministerens særlige råd:
I Dyreværnsloven står der bl.a. om hvorvidt Justitsministeren sætter et særligt råd, som skal hjælpe med besvarelse på dyreværnsspørgsmål. Her er det vi stritter lidt imod, at det kun består af 3 medlemmer og at de er udpeget af Justitsministeren selv. Vi synes for det første at 3 medlemmer ( 1 formand og 2 medlemmer ) ikke er nok til at bevare et overordnet og sagkyndigt overblik, når dyreværnssager kan dække over mange fag. Godt nok kan de trække på andre sagkyndige, men disse er ikke med i rådet. Og med kun 3 medlemmer kan det let blive meget sammenspist og vi vil vove den påstand at der kan opstå forkerte råd til Justitsministeren.
Vi foreslår at dette særlige råd, består af mindst 5 medlemmer. Hvoraf 2 er dyrlæger, 1 er dyreadfærdsspecialist, 1 fra Landbrugsrådet og 1 fra dyreetiske råd.
Opsyn med dyr:
Et andet sted i loven nævnes der, at alle dyr i fangenskab skal være under opsyn og skal tilses mindst 1 gang i døgnet. Men det gælder ikke fritgående dyr på græs eller lign., der står blot at de skal tilses jævnligt. Her ønsker vi det mere udspecificeret og i det hele taget ønsker vi, at de også skal tilses mindst 1 gang i døgnet.
Nu vil vi ikke opremse hele loven, og der er da også paragraffer, som vi er helt enige og tilfredse med. Men der er op til flere steder vi ønsker opstramninger, så der ydes så meget retfærdighed for dyrene som muligt.
Straf og bøde
Bøder og straffe er alt for milde i forhold til mange sagers og de udsatte dyrs egentlige blodige og smertefulde ofre. 500,- kr eller 2.000,- kr batter ingen steder. At udøve vold og smerte eller så kraftig en misrøgt, at dyrene lider eller dør som følge, skal føre til betydelige og strengere straffe og bøder, som virkelig får alvorlige konsekvenser for lovovertræderen. Vi spekulerer meget på, at hvis en person kan stikke en kniv i et levende dyr eller tæske det - uanset grunden hertil, hvad skulle så forhindre den selvsamme person i at gøre det ved et menneske? Der må foregå noget helt forkert i de mennesker, der overhovedet kan udføre sådanne handlinger - og derfor mener vi at voldshandlinger mod dyr ligger i samme kategori, som voldshandlinger mod mennesker. Derfor skal straffene være af samme karakter, som det ligger med kriminelle smertepålæggende handlinger mod mennesker.
Danmark må feje for egen dør først
Vi ser en nødvendighed i opstramninger på både dyreværnsloven og de tilhørende straffe og oprettelsen af et dyreværnspoliti i Danmark, for at kunne opnå et fald i de kriminelle handlinger, der dagligt sker mod sagesløse dyr. Og i det hele taget skal dyr ikke anses som en vare eller et produkt, som hvis beskadiget så behandles som hærværk. De skal betegnes som levende individer, som er i stand til at føle smerte, kulde, ensomhed og mange andre menneskelignende følelser. Som det er nu har mennesket tilladt sig at være den der bestemmer over naturen og dens dyr, derfor må vi også være ansvarlige nok til at sørge for dyrenes velbefindende og varetage deres rettigheder.
De grusomheder, der sker i Danmark gør at vi absolut ikke kan tillade os at pege fingre af andre lande. Skal vi være et foregangsland for velfærd, rigdom og retfærdighed, så SKAL vi gøre en stor og virkningsfuld indsats for dyrene og deres rettigheder også.
